Busy bee…. buzzzzzing
Finder det en anelse paradoksalt at folk rykker i én fra alle sider, når man faktisk havde forventet – og ønsket – bare at være sig selv i en periode. Ved ikke lige hvad der er sket, men folk ringer og spørger om jeg har lyst til både det ene og andet… selv folk som ellers aldrig ringer til mig… som i ever!
Har driblet rundt i nordjylland hele ugen. I en diameter på omkring små 100km. And it ain’t over yet. Har ikke engang haft tid til at læse de blade jeg har liggende… eller fået ryddet ordentligt op… udover lige at depotere et muselig. Yes, you heard me. En mus kom farende op af gangen igår aftes… med intet mindre end 5 katte efter sig. Arme stakkel… hehe
Venteværelser
…er fandme ét af de mest intressante steder i verden at befinde sig. Især på et friggin sygehus!
Man sidder dér – i venteposition (tasken ved fødderne, benene over kors, og undgår for alt i verden øjenkontakt med sine med-patienter) og prøver at regne ud, hvad alle de andre sidder der for. Det er fuldkommen det samme i lægernes venteværelser, bortset fra at der er en hurtigere udskiftning, og folk faktisk er gået inden man når at regne deres problemer ud.
Jeg har idag siddet i et venteværelse på Thisted sygehus med en meget stille kontormus, en middelaldrende herre og hans (meget unge!) fillipinske kone, to ældre damer med strikketøj (den ene producerede 15x15cm kvadrater i en sygelig lilla farve. Hun nåede at producere 3 på den 1½ time hun sad der!), en meget nysgerrig kone med stikkende øjne som kikkede fuldkommen uhæmmet på alle ny-ankomne – hun sad desuden selv og strikkede sokker til manden. Hvorfor jeg ved det var til ham, var fordi han selv sad ved siden af med sin kryds&Tværs, og iført sokker i samme gyselige mønster som konen producerede (kunne ikke se om det kun var den ene fod der var beklædt med sok… i så fald var hun nok ved at strikke den anden :P). Desuden var der en meget ung stil-forladt pige og hendes mor, en kvinde som jeg er sikker på jeg har set før et sted, og en godt 62-årig dame i leggings og shocking-pink briller. Og jeg ved NØJAGTIGT hvad de alle fejler. Men jeg fortæller det ikke til jer :P
Jep. Jeg har været på sygehuset, har jeg. For at snakke med to læger, få taget 2 blodprøver og et hjertekardiogram. Nothing less. Jeg ankom kl. 08.30 og blev først sluppet fri kl friggin 14.00! Længe leve den forpulede ventetid på de der læger – som man næsten har brug for en tolk til at forstå! Ingen af dem er sgu danskere.
Jeg skal afsted igen om en lille uge. Oh god, hvor jeg dog glæder mig :S
Dull moments
Har anskaffet mig samtlige sæsoner af både Weeds og The Nanny (epic) og har siddet og kigget afsnit fra begge serier siden jeg stod op.
Det vildeste der er sket indtil videre, er nok at en ældre herre lige har afmonteret sin trailer ude på vejen. Ufrivilligt, vel og mærke. Grunden til at jeg ikke er ude og hjælpe er fordi at jeg 100m ned af vejen kan se biler parkeret, og deres ejere står og snakker med den ældre, og snakker i deres mobiler. Og fejer alle kartoflerne op, som ligger spredt udover vejen.
God… var ikke klar over at en simpel jydevogn kunne splintres i så mange dele! Det eneste der stadig vidner om at det var en trailer, er det fact, at sammenkoblingen stadig sidder på bilens anhængertræk… hehe
Oh Lord!
Sidder her i sengen, fuldkommen stille, og beder til katten ikke kommer til at kede sig om lidt. Preben har nemlig lige slæbt nordeuropas største edderkop herind, og fjanter p.t rundt på gulvet og leger med kræet….
Tidligere i dag begyndte jeg ligeledes at tro, at jeg er blevet vanvittig. For jeg gik og snakkede med mig selv. Eller nærmere hviskede… Gud forbyde at naboerne så, at min mund bevæger sig.
Og hvordan er det lige med den dér heimlich maneuver når man er ved at kløjs i et stykke toast, og er palle alene?!
Kære gud i himlen… led ikke Preben i fristelse! (Læs: Lad hende ikke tage edderkoppen med op i sengen som et andet trophy!!). Livet er en dans på neuroser. Og jeg er åbenbart ikke én af dem, som er god til at være alene.
Og der må ikke grines, Nina.
Motivation
Den her har kørt på repeat både internt og externt siden jeg hørte den første gang i ‘Politistationen’. Det’ en ørehænger, og jeg kan ikke leve uden!
…and she did it again!
Jeg bliver simpelthen lige nød til at dele den hér geni-streg med jer! Jeg har jo en vis kærlighed (nord-EU’s største underdrivelse) til min hjemmelavede Café-latté… men har ikke kunne drikke den i omkring 1½ måned, fordi det simpelthen var for varmt! Så jeg har lavet en updated version af min Latté… Ice Latté :P Det er egentlig bare Café-Latté med is. Og bare for at irritere jer yderligere, så stikker jeg jer osse lige fremgangsmåden:
2½ dl. vand
2 spske Nescafé kaffe
1 cl. kaffesirup
2½ dl. mælk
2 kugler flødeis
Flødeskum og cappucinodrys til pynt
Tip: Jeg tror faktisk Ice-Lattén vil være formidabel, hvis man erstatter kaffe-sirup med en sjat Cuba Caramel. Just saying. Drink responsibly!
Fat 1 stort glas, varm vand, og tilsæt Nescafé eller andet tørkaffe. Varm mælken i micro (nemmest) ved fuld skrue i 2 min. Pisk derefter mælken med en aerolatte (mælkeskummer, 10kr i Ikea) til mælken er fyldig og let skummende. Tilsæt kaffesirup til kaffen, rør rundt og hæld forsigtigt den skummede mælk oveni. Tilsæt 2 kugler is (jeg brugte min mors hjemmelavede Hasselnød/chokolade-is) og evt. et par isterninger. Slut af med flødeskum og cappucinodrys på toppen, og et sugerør oveni hatten. Voilá!!
Rice pudding in July
Indrømmet; der er sgu gået lidt Hüttemeiers Madmagasin i den. But I don’t give a fuck. I min pedlen mellem læger, hospitaler og big-ass problemer og evige dilemmaer, har jeg brug for at stresse af, og faktisk nyde min egen tilstedeværelse i dette kaotiske univers. Så den anden aften (meget sent!) stegte jeg finger-frikadeller (mini-frikadeller formet med teske – til at gå og nappe af i køleskabet…. koncept udviklet i kedsomhed :P) og kogte 1. portion risengrød til rice pudding.
Idag gør jeg så det samme! Og ser Danske Hollywoodfruer samtidig. Når grøden er kølet af, vil jeg gå ned og se den svenske udgave. Og senere give mig selv en facial. Så jeg kan glemme det anfald af galdesten som er in progress right now.
By all means; til helvede med problemer. I næste uge vil jeg lave min egen is, og havrecookies. Lige fra bunden!
Iz smellz like tuna!
Det kan godt være jeg er underlig… og en smule ond… men folk lugter altser mærkeligt i den her varme :S
I say this with love; Use a wet-wipe and some goddamn deodorant, inden I stiller jer ned og sveder udover køledisken i brugsen!!
Ups & downs
Jesus… tiden løber sgu fra mig!
Jeg er ikke på toppen endnu. Som i overhovedet. But I’m getting there. Har fået styr på mit blodtryk igen, men stress er der stadig nok af. Og det er gået lige i maven. Desuden har jeg reddet mig en splinter ny halsbetændelse (tak Per) efter weekendens ophold i Aabybro. Mange ting er endten ændret eller endnu uafklaret, men jeg kan mærke at min energi er på vej tilbage. Jeg er endda så småt begyndt at arbejde igen. Faktisk.
Utroligt mange ting er ændret. Især i min omgangskreds… hvilket er et helt nyt fænomen for mig, for jeg var faktisk ikke klar over, at jeg havde sådan én! Men folk er flinke og villige til at hjælpe, og træder nærmest til fra uventede vinkler og steder… selv kl. 04.48 om morgenen :P Dejlig følelse at være ‘needed’ og værdsat. Har ellers altid set mig selv som en enspænder. Eller bare regulær original.
Jeg tuller rundt herhjemme med kæmpe sygdom, as said. Satser dog på at være i stand til at tage med min posse i sommerhus i næste uge. Bare for at koble lidt af – og nyde det gode vejr! Selvom vi igår blev snydt for det dér almigthy tordenskrald. Som lod til at passere henover hhv. Løkken, Aabybro og Brønderslev. Somikkel.
Mit humør fungerer nogenlunde lissom vejret. Jeg har mine klare og lyse øjeblikke, såvel som de helt mørke og tunge. Men jeg kan mærke at tingene er ved at falde på plads – og det kan jo kun blive bedre :o)
Countdown
Jeg glæder mig VOLsomt til en hel aften i rock’n'roll musikkens swingende rytmer hvor læderbukser, fishnet-gloves og min højtelskede mohawk er fuldt acceptabelt!
26 år gammel, pessimistisk optimist med ufravigelige meninger om alt, og en ret så unik sans for humor. Tidligere by-pige, men nu bosat i 9690 nordjylland, hvor jeg fortsat nægter at skifte stiletterne ud med træsko, på trods af geografisk malplacering. 