Billedet her viser det behandlingsoverslag, som tandlæge Christine Braad (Tandteamet Melchiorsen & Østergaard, Brønderslev) gav mig. Man kan åbenbart ikke engang tage til tandlæge for at få lavet noget så simpelt, som en knækket tand, uden at skulle ruineres!

For godt en lille uge siden, fortalte jeg hvordan jeg på ret så uheldig vis, havde knækket en kindtand. Og i dag tog jeg så til tandlæge. Og har betalt 471DKK for tom snak, et overslag, og absolut spildt tid! Fra en kvinde, som iflg. hendes fancy skilt og kittel (og Cloggs, adr!), er tandlæge.

Når man ringer derop og fremlægger sin sag (i dette tilfælde at jeg havde knækket en tand osv.), bliver man imødekommet med venlige og kompetente toner. Som giver én en tid, og et beløb man bør medbringe. Når man så kommer derop, bliver man ved første øjekast umiddelbart mødt med samme kompetente tone og smil. Og når man så endelig sætter sig i stolen, ja, så forventer man jo lissom at man er der for at få ordnet bemældte tand. Men sådan skal det åbenbart ikke foregå! Jeg satte mig i stolen, bliver rodet lidt i munden med noget irriterende spidst værktøj, og derefter begynder Fru. Braad så at fortælle, at det ville være meget bedre, hvis jeg istedet fik lavet et overslag på, hvad jeg burde få lavet. For mine tænder er meget dårlige, og hun kan både se flere huller, caries, rodbehandlinger og visdomstænder – alt sammen noget som bliver meeeeget dyrt at lave, hvis jeg venter meget længere! Jeg forsøger så at forklare den lille dame, at jeg er til stede i dette rum i dag, for at få lavet min knækkede tand, fordi jeg simpelthen ikke kan tygge sammen om det næring jeg forsøger at indtage. Og at jeg desuden ikke rigtig har råd til hele det dér program, hun er ved at fremlægge. men gudhjælpemig om man ikke snakker for døve ører! Hun plabrer fortsat løs om, hvor dyrt det bliver hvis jeg venter, hvor meget jeg trænger til at få lavet, og hvor vigtigt det er, at få lagt en plan for behandlingen! Jeg forsøger igen at forklare Fru. Tand at jeg KUN skal have lavet den skide tand, så jeg i det mindste kan spise igen! Og at jeg – uanset hvor meget hun snakker – ikke har råd til de skide behandlinger, hun mener jeg skal have! Men kvindemennesket fortsætter kraftstejlme med at snakke om det fuldkommen samme emne, og ignorer efter alt at dømme, hvad hendes betalende patient fortæller hende!
25 min senere, gider jeg ikke høre på hende mere. Og beder hende gøre hvad hun end synes er nødvendigt. I mit stille sind tænker jeg, at hun i det mindste ikke kan forlange alle pengene på én gang, og håber lidt på, at hun bare gider få skidtet overstået, og få lavet den skide tand.
5 min senere, og lidt mere roden rundt, og snakken med meget fåmæld assistent, kikker hun endelig op igen og begynder at fremlægge sagen:
11 plastfyldninger, 9 lokalbedøvelser, 4 røngtenoptagelser, 2 rodbehandlinger, 2 plastkroner, 1 tandrensning, 1 forebyggende behandling og endelig 1 kontrol efter behandling! Pris i alt: 15.709,00kr!!!
Og det er bare begyndelsen! Jeg har yderligere 4 visdomstænder, hvoraf 2 af dem betragtes som akutte. Og de skal ud! men den regning, ville hun først kikke på næste gang, og give mig et overslag på det.

Vi prøver lige og zoome lidt ud, og se tingene i et lidt større persektiv: Hvis mine tænder virkelig er så dårlige – ville jeg så ikke selv have bemærket det mon?? Ville jeg ikke have smerter og problemer? Ville mine tænder mon ikke være igang med at smuldre ud af kæften på mig?!

Skal vi lige gøre det lidt værre? Jep, for nu er vi jo igang. For godt et år siden, fik jeg faktisk lavet en knækket tand deroppe. man prøvede at undgå en rodbehandling. Hvilket i sig selv er ganske ok. Men man har åbenbart gjort det så ringe, at den tand de behandlede dengang, åbenbart er død, og nu har dannet en byld af betændelse. Som selvfølgelig også skal ordnes. På min regning. Jeg forklarede dem ellers, at det var deres arbejde. Men de havde åbenbart ikke gjort noget galt.

Jeg gik derfra 30 min. senere. Kun med en form for plastikcement i den tand, som jeg egentlig var kommet for at få lavet! For damen ville ikke ‘lave den i dag’. Men istedet putte noget ‘midlertidigt cement i’ for at ‘tage de kanter som generer mig’. Og jeg måtte fandme næsten tigge om at få gjort noget ved den!!! OG-OG-OG: Da jeg ringede derop og bestilte tiden, spurgte jeg selvfølgelig hvor meget jeg skulle forvente at skulle betale (for man skal jo afregne kontant deroppe). Jeg fik afvide at jeg skulle regne med 1600kr.
Fr. Tand ville så give mig en ny tid til d. 29/1. Og jeg skulle ‘forresten’ forvente at komme af med 2300kr. For at få lavet den knækkede tand.

Imorgen ringer jeg derop, og meddeler dem, at jeg PÅ INGEN MÅDE er intresseret i at være patient hos dem. For aldrig i mit liv har jeg mødt så inkompetent og uprofessionel en virksomhed!

Måske skal jeg lige tilføje, at hele historien drejer sig om Tandteam Brønderslev, Dannebrogsgade 17, 9700 Brønderslev. Og tandlægen jeg var inde ved, hedder Christine Braad.
Mit råd: Hold jer LANGT væk fra dem! med mindre I selvfølgelig vil tømmes for penge.

/I broke a tooth about a week ago. So I went to the dentist today… and it did NOT go as I expected! My tooth is still broken, because the dentist refused to fix it. /


Subscribe to comments Comment | Trackback |
Post Tags:

Browse Timeline


Comments ( 4 )

Jamen sikke da et hyggeligt tandlægebesøg :O Hun må da være skudt i hovedet?

Anyway, smider dit link op nu :)

Lonnie added these pithy words on Jan 18 10 at 20:54

Oh my GOD! Hvad sker der for din tandlæge??? =D
Tror sgu liiige du skal få tjekket op med en anden tandlæge, inden du ligger dig i stolen til alt det…

Jenni added these pithy words on Jan 18 10 at 22:02

Hold da op, ja gode tandlæger er svære at finde. Det er faktisk lidt provokerende at de må kalde sig læger, for jeg tror mere man burde kalde dem tand-sælgere. Ofte kan de virkelig finde mange ting, som de synes de bør gøre “for en sikkerhedsskyld” og så bliver det kanon dyrt. Er da spændt på om du fik ringet til dem og fundet en anden?

Marie added these pithy words on Jan 19 10 at 11:08

Omg. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal bruge af ord i denne her sammenhæng. Det er jo fuldstændig sindssygt, at de giver deres kunder sådan en “behandling”. De burde da godt nok ta’ og lytte til deres kunder.
Jeg har før hørt dårlige ting om tandlægerne deroppe. Puha.

Camilla added these pithy words on Jan 23 10 at 09:17

Add a Comment


XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>


© Copyright 2010 The Stiletto Effect . Thanks for visiting!